Hvad vil du gøre ved det??(Ray)

Emnets første indlæg :

Omgivelser: Inde på en mere øde gade.
Vejret: normalt overskyet.
årstid: tidlig efterår.

Mina havde ham i set greb, hun var godt vred, og havde slet ikke lyst til at vise ham nåde, han fortjente at død rent ud sagt. Det var en gyde kun få gik ned af så derfor var de to alene. Manden foran hende var en stor kraftig mand, hun stod med hånden imod hans hals og holdte ham op af muren. Selvom han var meget større end hende og vejede utrolig mange gange mere, så løftede hun ham som ingen ting længere op ad. Han tog hænderne og prøvede at fjerne hendes, men intet kunne fjerne dem. Hun stod der med sin sorte ærmeløse hættetrøje på, som dækkede hendes ansigt, og så havde hun lårkorte shorts på, og på bare fødder. Så rev hun ham ned på jorden, og borede knæet ind i ryggen på ham, så lagde hun sit hovede ved hans øre og hviskede.
"Du ved vil godt at jeg kan dræbe dig så let som ingen ting, men det vil jeg ikke gøre og ved du hvorfor, fordi det skal helst gå langsomt, virkelig langsomt"
Hun grinte ondt og han rystede over hele kroppen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og lagde sig ved siden af hende "Det var da godt at høre for mit vedkommende"sagde han med et smil på sine læber og lagde sig på siden og kiggede på hende og nussede hendes på det ene bryst og kyssede hende på halsen "du er nu dejlig"sagde han og blev ved med at nusse hende på brystet og syns at hun havde nogen bløde bryster men flotte. Han smilte til hende og kiggede hende ind i øjne og slappede bare af.

"tak" Smilte hun til ham, hun lod sin ene hånd køre på hans ryg, bare sådan fint så det var dejligt behageligt. Hun kiggede ham i øjnene og så kom hun til at tænkte på et spørgsmål.
"Hvorfor mig??? de dæmoner jeg har kendt afskyr normalt elvere, men ikke dig. hvorfor ikke??" Man kunne tydelig se at hun bare spurgte af nysgerrighed, hun kørte hendes hånd kørte op til hans ansigt og hun lod bag siden af sin hånd køre på hans ansigt ved kinder og lige under kæben.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "fordi jeg syns godt om fig og alt sådan noget du er virkelig sød og dejlig"sagde han med et smil på sine læber og nussede hende på maven "hvad da tror du jeg afskyr et væsen der faktisk kan være rigtig sød og dejlig og være sammen med"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af sammen med hende mens han nussede hende over alt på kroppen.

Han kiggede på hende og slappede bare af "går nok skal alligevel ha lavet stedet lidt om altså tingende skal rykkes rundt og sådan så stedet har været lukket i dag og de næste dage fremover til jeg også har nogen arbejdere udover en udsmider"sagde han og kiggede på hende med et smil og slappede af og lod hendes gøre det hun ville da han ikke havde så meget imod det bare hun ikke rev huset ned eller noget for det skulle det ikke. Han kiggede på hvem det var *gad vide hvad der forgår lige nu*tænkte han for sig selv og kiggede på hende og den som hun havde fat i *hvad vil den dims her igen også nu*tænkte han for sig selv og slappede af mens han ventede på at hun blev færdig med det hun var i gang med.

Han kiggede på hende og slappede bare af og kom i tøjet da hun var så vred på dem hvorfor havde hun så ikke gjort noget ved det noget tidliger end senere det forstod han ikke men han ville med så han gik hen til hende "så lad os komme afsted skal vi ikke det"sagde han og så på hende. Nu var den hygge de havde sammen ødelagt på grund af den lille skide lyselver eller hvad det var så han var også lidt sur på dem men hvorfor det var jo grunden men den kom nok igen håbede han da på at den gjorde men det var ikke sikkert.

Han kiggede på hende og slappede af "ja jeg komme nu mina"sagde han og gik stille og roligt og slappede stadig sådan af som han nu kunne og så på hende "skal vi komme vider nu så nu hvor jeg er her"sagde han og kiggede på hende og viste ikke hvor de skulle hen af så hun måtte jo føre an til hvor de skulle gå hen til og alt det. "men hvad så når det gjort hvad skal vi så Mina"sagde han og viste ikke hvad hun ville så han kunne vel ligeså godt spørge hende i stedet for at de kom til at stå og ikke lave noget som helst.
Han kiggede på hende også på den elver som hun slæbte på og rystede på hovedet *han skulle aldrig været kommet*tænkte han for sig selv og ventede på svar fra mina af hvis da der kom et fra hende og sådan noget.

Et smil kom på hendes læber, men hun vendte blikke imod elveren, som havde vendt sig om på ryggen fordi hun kun holdte ham fast i benene. Hans ansigt havde store hudafskrabninger fordi hans ansigt jo havde blevet slæbt hen af jorden. Mina mumlede nok mere for sig selv, men virkede alligevel som et svar til ham.
"Det må vi tage derfra." Mina begyndte at gå målrette i retningen til vejen ud af byen, til bakkerne og bag ved bakkerne var elvernes skove. Hun kunne ikke lade vær med at smile og hun gik i meget hurtigt fart, og havde glemt et øjeblik Ray, for hendes hoved var fulgt med planer, og det kom med meget hurtigt fart ud af byen og kom til den store græsbakke lige ude for en af skovelvernes skove. Hun stod på bakken og kiggede med et længselses fyldt blik. Hun savnede skovene, hun var desværre elver så hun ville altid komme til at savne de store smukke skove som elverne levede i, men nu var hun jo udstødt.

Han kiggede på hende og rystede på hovede det så ud til at hun ikke så meget tænkte på at han var der lige nu men det gik nok hun ville jo gerne ha det med elvene skulle stoppe nu så han var med hende til det sidste og alt sådan noget.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber "skal vi komme vider mina"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han gik vider sammen med hende og så på hende. Han så rundt også på denne elver som hun havde bag sig og viste ikke hvad han skulle sige mere lige nu.

Hun blev opmærksom på hans tilstedeværelse, hun smilte til ham.
"Jo, vi er her faktisk men vi skal bare lige lidt længere derovre." Hun pegede på en bakke lidt længere langs skoven, som ikke var særlig langt væk. Den så ikke ud til at være noget speciel, og det var den faktisk ikke ude over at lige under den bakke er der klipper fuldt med kalkaflejring. Mina begyndte allerede at gå derovre, med elveren slæbnede efter sig. Selvom man ikke kunne se dem, kunne Mina allerede fornemme de elvere som vogtede skovens kant. Selvom hvis man kiggede direkte på dem, ville man ikke kunne se dem, for de var godt skjult. Men ikke skjult for en som kan mærke deres knogler, hun gik hurtigt op af bakken, og mærkede straks den kraft der lå under bakken. Hun følte det som ny energi der strøg igennem hendes krop. Så formede planen sig i hendes hoved, med så meget kalk lige under hende, var for svært at lade vær med at blive fristet til at lave noget meget stort og kræftigt. Noget som ville kunne skræmme de kære søde små elver for livet. Hun kiggede efter om Ray var med.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og ventede endeligt bare på at dette her var overstået og havde ikke håbet på at hun havde glemt det de havde gang i for hun havde gjort ham liderlig og alt det så han forventede noget som ikke skulle glemmes så han håbede på at hun ikke glemte det.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare "okay"sagde han og gik med hende hele vejen til der hvor de skulle være og alt det.

Hun skævede et blik bagud til ham med et smil på hendes læber.
"Du bør nok gå et par skridt bagud, du behøver ikke at blive rodet ind i det lort jeg er i" Så vendte hun sig imod elveren som var blevet slæbt hele vejen herhen. Hun kiggede på ham med et skævt blik og kiggede efter om en lille træfløjte sad i hans bælte, men kunne ikke se noget. Så brugte hun hendes kræft så han kom op til hende, og hun havde grebet omkring hans hals, hun snakkede på elversprog til ham.
"Hvor er fløjten min lille ven??" Sagde hun med en lav tydelig sødelig stemme, som ville for en hver give myrekryb fra ryggen og ned. Elveren så først bare på hende, men så gjorde hun noget som gjorde ondt på ham. Hun havde nemlig lige brækket en af hans finger knogler uden at røre den. Så svarede han hende. Mina tog en lille fin fløjte fra hans lomme af og tog den op i lyset for at se nærmere på den. Elveren blev smidt ned på jorden igen som en sæk kartofler. Fløjten var lille og fin og lavet af meget let træ.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og gik lidt væk fra stedet af og satte sig ned og så på hende med et smil og ventede bare på at hun blev færdig med det. Han sad der og kiggede på hende hun var jo i gang med det hun ville håbe på at få lys elvere til at stoppe med det de havde gang men så kunne ray jo bare vente på at hun blev færdig med det.
Han kiggede på hende med et smil og slappede lidt af mens han ventede bare på det da han kede sig lidt lige nu og alt det.

Hun vendte blikket imod skoven og kunne tydelig mærke at der var begyndt at komme flere elvere, men de ventede i skoven. Så formede hendes endelig plan i hovedet, hun vendte blikket imod ray. *Kan jeg stole på ham eller? jeg må prøve* Så gik Mina hen til ham.
"Før jeg kan begynde på min plan, vil jeg ha at du skal love mig en ting, og jeg håber at du er en mand af ord. Dette jeg kommer til at lave, vil kræve så meget energi af mig, at mit liv kommer til at ligge i dine hænder. Når det her er højst sandsynlig færdig meget snart, så vil du højst sandsynlig finde mig liggende på jorden, og ligne næsten en død person. Men jeg kan forsikre dig at jeg ikke er det. Men mit hjerte vil slå så let at selv en vampyr ville tro at jeg ville være død, hvis han ikke høre ordenligt efter. SÅ jeg håber på at du vil sørge for mig, mens jeg er bevistløs. Kan jeg stole på dig med det? og selvfølgelig efter alt dette her, så tror jeg at jeg skylder dig noget privattid ikke??" Hun så på ham med et smil.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af da hun så kom hen til ham og snakkede til ham. Han lyttede til alt det som hun sagde og ville godt tage sig af hende mens hun var bevidstløs og sådan noget "ja du kan stole trygt på mig søde skal nok være der for dig lige meget hvad der sker"sagde han med et smil på sine læber og lagde en hånd på hendes kind og kyssede hende så stille på munden før han så stoppede det igen og smilte til hende og håbede på at hun stolede på ham nok til at lade ham se efter hende nu her.

Hun blev glad for hans svar.
"Det er jeg glad for, for ellers kan jeg love dig at hævnen er sød, hvis på en eller anden måde ikke redder mig." Hun sagde det sådan at det virkede til at hun stolte på ham, men ville bare lige fortælle den advarelse. Uden Ray på nogen som helst måde Ray kunne mærke det, eller komme til at finde ud af det. Lavede Mina en revne i en af hans nakkehvirvler. En revne som aldrig ville nå at gøre ondt før den brækkede. Hun smilte til ham og vendte sig om. Hvis nu Ray på en eller anden måde ikke reddede hende så ville der nok gå ca et år måske kun et halvt, an på hvad han laver. Så ville hans nakke brække uden varsel, og så ville han nå at dø inden hans krop faldt til jorden. Hun stolede på ham, men hun havde ikke den luksus til at stole fuldkommende på folk til at lade hendes liv i andres hænder, uden at der kan være en konsekvens for dem som ikke reddede hende alligevel. Hun gik hen til elveren som nu lå for hendes fødder. Så sagde hun stille på elversprog.
"Tag denne fløjten og kald på dine venner" han rystede først på hovedet og nægtede at gøre det, men så lød der et knæk og en anden finger var brækket, han tog fløjten og pustede i den. Men Ray kunne ikke høre nogen lød, kun en meget lille fin pivetone næsten når man fløjtede i en hundefløjte. Men elvernes skarpe øre kunne høre denne lyd, og elverne i skoven reagerede på den straks. Der var ca 10 elvere som gik med hurtige og rolige skridt imod Mina, og mange af dem havde buerne oppe klar til at dræbe hende. En elver bag ved dem gik i en agtig kåbe, som måtte være deres mager. Mina så engang hen på Ray og så tog hun hænderne foran brystet og koncentreret sig. Jorden rystede under fødderne på Mina og Ray, og et stort hul dannede sig i jorden foran Mina, man kunne ikke se hvor dybt det var kun mørket. Hun vendte blikket igen imod Ray.
"Jeg håber at du holder dit ord" Mina så ud til at hun ville springe i hullet.

Han kiggede på hende "mina tro mig når jeg siger at jeg lover dig noget så holder jeg det lige meget hvad der skal ske du er en ven til mig nu så vil ikke ha der sker dig noget på nogen måde"sagde han med et stille smil på sine læber og slappede bare mens han ventede på at hun skulle få gjort det hun ville ha gjort så de kunne komme væk her fra og alt det. Han kiggede på hende og ventede bare *man må sige hun er en handlig kræftig kvinde*tænkte han for sig selv mens han bare ventede på hende og ville godt hjælpe hende hvis hun fik brug for det og alt det.

Hun så på ham og sendte ham et taknemlig blik. Hun så på elverne som nærmede sig hastig og kunne ikke lade vær med at smile. Så tog hun hænderne og hovedet, som man gjorde når man ville springe hovedspring i vand. Hun sprang ned i det dybe mørke. Elverne interesseret sig ikke for Ray og ville ingen gang ofre et blik. De skyndte sig op på bakken, elveren som Mina havde taget til fange snakkede febrilsk til de andre elvere, og det var som om han prøvede at advare dem, men de lyttede ikke. Postbud elveren prøvede at rejse sig op, da man kunne mærke som en dyb torden nede under jorden. Postbudet røg straks på røven igen og så med en forskrækket på hullet. Så kunne alle elveren mærke Minas berøring ved deres knogler, de blev nervøse og kiggede bange omkring. Ray kunne mærke den lidt fordi Mina havde lidt svært ved bare kun gøre det ved de andre. En af elverne vovede sig hen til kanten og kiggede ned i mørket. I et split-sekund kom en kæmpe stor skelet hånd med kæmpekløer op fra hullet af, og rev elveren i stykker. Inden de andre nåede at reagere kom resten af kroppen op. Først var det begge de store kløer der kom og så kom det frygtindgydende hovede. Det lignede et kæmpe drageskelet hovedet som var brølede vredt, i dens store øjenhuler var øjnene neongrønne, men hvis man kiggede nærmere kunne man se at de var livløse, de var af grønsten eller knogler. Men det lagde elverne ikke lige frem mærke til de så bare på det store væsen. Resten af skelet kroppen kom op med vinger og hale, den var ca 20 meter højt og 50 meter langt fra hovede til hale. Elverne skød med pile der kunne gå igennem knogler, og selvom de sad dybt i knoglerne på dragen, så påvirkede de ikke for dragen var jo ikke levende, men det troede de jo. Mina passede på med ikke at ramme Ray med halen da hun slyngede den rundt og ramte mindst 2 af dem. Elvermageren lavede magi, lyn kom fra hans hænder men de brændte kun overfladen. Elvermageren så til mens hans elvervenner blev slagtet af dragen. Mina havde besluttet at en af dem skulle leve så de kunne bringe budskabet frem, og hvem ville elverne tro mest på en elver som taler om drager eller en mager der har forstand på det. De andre elverne lå blodigt omkring og dragen var farvet af det flere stedet. Elvermageren troede at han skulle død da dragens hoved kom tæt på ham, men så talte mina.
"Dette er min sidste advarelse, hvis i elvere ikke lader mig være, så lader jeg min vrede gå ude over jeres byer og jeres elskede skove. Du kan jo selv se at selv magi inden gang kan skade mig, så hvad skulle stoppe mig!" Sagde hun skræmmende især når hendes stemme kom fra dragen af, og forstærkede stemmen så den lød langt uhyggeligere. Mageren nikkede og løb med hals over hovede ind i skoven. Mina fnøs og så sprang dragen igen i hullet og fyldte den op, først var der støvet men så kunne Ray se Mina liggende på bukken, der hvor lå før. Hun var meget bleg og ultra tynd, som om hun havde sultede i lang tid og sådan så hun slet ikke før ud. Hun lignede mere en død end levende,

Han kiggede på alt det som endeligt skete der og gik længere væk men var der for hende lige meget hvad så var han der og efter alt det der skete der så han på hende hun var bleg og linede en død person så han løb hen til hende og fik hende op til sig "mina"sagde han og så på hende og gav sig til at gå der fra ud fra fare zonen og hjem til ham af hun skulle vist ha ville eller sådan noget hun var viste ikke død bare af kræftet eller sådan noget. Han kiggede på hende og nussede hende på kinden og ventede på at se hvad der skete han havde puttet et tæppe over hende så hun havde varmen.

Hun havde ikke reageret på hverken hans snakke eller nussen, for hun var i en dyb Koma. Men sent om natten vågnede hun stille op, ray kunne høre at hendes åndedragt blev mere normal, og til sidst åbnede hun sine øjne op. Hun følte at hendes mave var ved at spise hende så sulten hun var og hun så tingene slet ikke klart. Hun fik øje på Ray og kiggede på ham med et lille smil. Hendes øjne var meget matte og slet ikke klare som de plejede at være. Det var svært for hende at sige noget, men hun så sagde hun noget lavt.
"Du skulle mon aldrig ha noget at spise" Hun så på ham med taknemlighed i øjnene, hun havde nemlig ikke været sikkert på om han ville efterlade hende, især da hun vidste hvad hun kunne med sin evne.

Han kiggede på hende med et stille smil da hun gav sig til at snakke stille til ham "jo det kan jeg vel godt ha hvad vil du ha søde"sagde han og kiggede på hende da hun selv skulle vælge hvad hun ville ha og alt det så hun kunne vel komme med ham ud hvis hun da havde kræfter nok til at komme med ham ellers måtte han jo støtte hende der ud eller sådan noget. Han smilte til hende på en venlig måde og alt det.
Han kiggede på hende og viste ikke hvad han skulle gøre lige nu og alt det så han ventede på hun sagde noget.


//har godt nok lavet navnet om på ray og gjort ham til brick men han er efterkommer af ray //

Hun løftede hovedet og så lidt irriteret på ham, for det gjorde fandeme ondt lige nu, og hun havde ikke lige overskud til at vælge noget.
"Bare hent hvad du vil, jeg er ikke lige frem kræsen især nu" Hendes mave rumlede som overstregede tingene. Hun lagde hovede nok igen med en lettelse suk, og lukkede øjnene for et sekund. men så slog en tanke i hende, hun ville ikke være nogen svagpisser, så hun måtte bare bide smerten i sig. Hun rejste sig op så hun sad, og så på ham med et træt blik.
"Hvor er køkkenet så skal jeg nok selv finde noget" Hun så på ham med et sammenbidt ansigt og et stædigt blik. Hun kiggede lige hurtigt ned af sig selv, og så selv hvor tynd hun var blevet. Det var den eneste fejl ved hendes evne, hun var nød til at spise enorm meget mad for at holde normalvægten, når hun bruger sin evne især til store ting.

Han kiggede på hende "mina du behøver ikke være noget overfor mig har set hvor stærk du er så du skal bare slappe af ikke"sagde han og gik hen til hende og kyssede hende på panden og gik så ud i køkkenet og fandt en masse mad og kom ind med det til hende og stilte den ved hende "værsgo"sagde han med et smil på sine læber og satte sig ned hun kunne tage det hun ville ha og skulle ikke tænke på det for der var mere hvor det kom fra og alt det.
Han kiggede på hende og smilte for sig selv