Hvad vil du gøre ved det??(Ray)

Emnets første indlæg :

Omgivelser: Inde på en mere øde gade.
Vejret: normalt overskyet.
årstid: tidlig efterår.

Mina havde ham i set greb, hun var godt vred, og havde slet ikke lyst til at vise ham nåde, han fortjente at død rent ud sagt. Det var en gyde kun få gik ned af så derfor var de to alene. Manden foran hende var en stor kraftig mand, hun stod med hånden imod hans hals og holdte ham op af muren. Selvom han var meget større end hende og vejede utrolig mange gange mere, så løftede hun ham som ingen ting længere op ad. Han tog hænderne og prøvede at fjerne hendes, men intet kunne fjerne dem. Hun stod der med sin sorte ærmeløse hættetrøje på, som dækkede hendes ansigt, og så havde hun lårkorte shorts på, og på bare fødder. Så rev hun ham ned på jorden, og borede knæet ind i ryggen på ham, så lagde hun sit hovede ved hans øre og hviskede.
"Du ved vil godt at jeg kan dræbe dig så let som ingen ting, men det vil jeg ikke gøre og ved du hvorfor, fordi det skal helst gå langsomt, virkelig langsomt"
Hun grinte ondt og han rystede over hele kroppen.

Hun så let halv fornærmet på ham, men da maden kom på bordet så forsvandt det som dug for solen. Hun begyndte straks at spidse, og hun kunne tydelig mærke hvordan hun allerede fik kræfter. efter lidt hun havde spist så hun op på Ray,
"Hvor lang tid har jeg været væk?" Hun tog blikket ned igen og spiste videre, men hun ventede på svaret fra ham af. Hendes smerter i maven var forsvundet, men hun var stadigvæk træt, som om hun ikke havde sovet i flere dage. Men hun gjorde alt for ikke at vise det, for hun kunne ikke vanære sin egen selvrespekt ved ikke at kunne styre sig. Hun var heldigvis glad for at hun hurtigt ville komme oven på igen med energien, men det ville tage lidt tid før hun får sin normalvægt igen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hmm jeg vil tro det er en 5-6 timer eller mere har ikke haft styr på det eller noget har bare set på dig og om du forblev levende og alt det"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af
og kiggede på hende hun havde viste været væk i et godt stykke tid og alt det men hun var da kommet til sig selv "vil du ha mere og spise går du bare ud og tager hvad du vil ha"sagde han med et smil på sine læber

Hun nikkede til ham, da han sagde at hun bare kunne spise mere.
"Så har jeg heldigvis ikke været væk så længe som jeg regnede med, jeg har før været væk i næsten 3 døgn, men heldigvis var jeg gået i koma et godt sted, så det gjorde ikke så meget" Hun så op på ham og smilte til ham. Hun var glad for at høre at han havde holdt øje med hende, men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det. For normalt var folk ligeglade med hende, der var kun få der havde holdt af hende at det kun kan tælles på en hånd minus 3 finger. Hun smilte ved sig selv om tanken, hun havde heldigvis ikke brug for en som pulsere og nussede om hende, men en gang i mellem kan det da være behagelig ingen tvivl om det. Hun så op på ham igen med et nysgerrigt blik.
"Tror du jeg nu har fået skræmt de elvere godt og grundigt, at de måske vil lade mig være og ikke forstyrre mig" Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt stolt for hun syntes at hun havde gjort det godt, for de ville jo tro at det var hende der havde forvandlet sig og ikke at det bare var kalk hun styrrede, og Mina kunne selv tænkte til at det nok var mere skræmmende at tro en kunne forvandle sig til det istedet for at vedkommende styrede den som en dukke.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "ja det vil jeg da tro du har for det så da skræmmende ud det du gjorde for hvis det ikke var fordi jeg viste du ikke ville gøre mig noget så havde jeg været flygtet fra dig"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af "men det er så godt du ikke ville det"sagde han med et smil og viste ikke hvad han ellers kunne sige nu for han var jo ikke den der sagde ret meget var han.
Han kiggede på hende "hvad har du lyst til at lave nu"spurgte han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han kiggede på hende og viste ikke om hun havde noget hun ville lave.

Hun var glad for at høre at hun havde det godt og hun smilte lidt stolt af det, og det lyste hendes ansigt op som gjorde at hun ikke så så træt og svag ud som hun egenligt var. Hun tænkte sig lige et øjeblik om da han sagde hvad hun ville lave, og så smilede hun sødt til ham, og lænede sig lidt imod ham.
"Derude før jeg forvandlede lovede jeg da noget ikk? Som jeg ville lave sammen med dig?" Hun smilte og så blev hun opmærksom på det hun havde gjort jo imod ham, som en sikkerhed. Så rettede hun det så knoglen var helt fint igen. Ray kunne lige mærke lidt varme i nakken men ellers ikke noget særligt.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil da hun havde lænet sig lidt ind til ham og viste ikke hvad han sådan skulle sige lige nu før hun sådan rigtig sagde noget til ham det var nogen om hvad hun havde lovet ham før det med elverne "ja det kan da meget godt passe at du har det"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af sammen med hende. "vi var jo i gang med at hygge os før vi blev forstyrret af den der elver"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede bare på hende og ventede på svar fra hende af og alt det.