En lille strand tur // Athene //

Sted: Ghoserora nede på stranden.
Dag: Lørdag
Dato: 17/7
Vejr: Høj flot sol skin og ingen skyer
Omgivelser: Folk der ude og sole sig og som der svømmer.
Tøj: En lyseblå bikini med små hvide blomster på og en meget tynd morgenkåbe for at dække sine vinger.

Zofia var ude og gå en tur på stranden da hun gerne ville ha noget frisk luft og for at bade lidt hvis der nu iik var så mange mennesker her men det var der desværre i dag så lige nu gik hun bare rundt for at finde et sted hvor hun kunne være alene.
Hun gik stille ud mod havet og kiggede stille ud over det og smilede bare for sig selv da havet var så flot og gav en ro syntes hun men det var joo hver sin smag.

Athene var ikke noget hjem, fra sin jagt og var nu fanget under en båd som stod på højkant og var skygge under, hun kunne godt gå ud, men hun havde ikke synderlig lyst til død. Hun sad med benene oppe under sig for ellers var der ikke plads. Hun hørte nogle komme og det gjode hende bare mere arrig på sig selv. For vis de fik øje på hende ville de helt sikkert spørge hende om hvad hun lavede under den båd og hvad skulle man sige til dem. ja jeg er vampyr og kan derfor ikke tåle sollys. nej det ville ikke virke. Hun trak ikke vejret og bevægede ikke en muskel, ihåb om at vedkommende ikke ville få øje på hende.


Påklædning: http://static.igossip.com/photos/Jennifer_Love_Hewitt_sassy1969xo_71616_msg_123756928013_3.jpg

Zofia gik stille ud i vandet så hendes fodder var under vandet og træk stille vejret og lukkede sine øjne og nød bare duften af havet og nød at mærke solen på sin hud.
Hun åbnede sine øjne efter lidt og så en kvinde som der sad over ved en båd og gik stille der over og sat sig stille på hug "Heej" sagde hun venligt og smilede bare kært til kvinden "Har du brug for hjælp" tilføjede hun efter lidt og kiggede stille på kvinden og vistet iik helt hva hun skulle gøre lige nu.

Hun sukkede svagt hendes forsøg på ikke at blive opdaget var mislykkdes, hun betragtede forsigtigt pigen. Hvis pigen kunne få hende væk fra solen uden at hun kom i solen kunne hun godt bruges endda. Men hvorfor skulle hun kunne det. Hun rystede svagt på hovdet før hun svarede " Hvis du kan få mig ud af solen uden at jeg kommer i solen så ja" sagde hun lettere vredt. Men hun var ikke vred på pigen, men på sig selv. Hvorfor havde hun ikke holdt øje med tiden. Hvis hun havde gjort det var hun ikke denne kattepine nu. Hun sukkede svagt og kiggede undskyldende på pigen.

Zofia sad og tænkte lidt over hva hun kunne gøre og sukkede stille "Kan jeg godt men lov miq at du iik sige noget" sagde hun stille og rejste sig op og tog lige så stille sin morgenkåbe af og hendes vinger kom til syne. Det var nogle store hvide vinger hun havde der på sin ryg som der var lidt svære at skjule. Hun kiggede stille på hende og bredte stille sine vinger ud så der kom nogle storer skygger på vandet. Zofia sukkede stille og kiggede på kvinden "Du siger iik noget vel?" spurgte hun meget stille og beymret om.

Hun kiggede på vingerne og blev ikke synderlig overrasket, men det gjorde hende drog noget forrundret at hun kunne holde dem skjult. Hun smilede venligt og rystede svagt på hovdet hun ville ikke røbe hendes hemlighed til nogen. Hun smilede svagt. Athene ville ikke røbe sin race, men hvis hun var klog vidste hun også godt hvad hun var. For det var nærmest indlysende at hun var vampyr, eller måske var det ikke. Hun kunne jo også være et mennske som ikke kunne tåle solen.

Zofia kiggede stille ned på hende og spredte sine vinger helt ud så der kom en stor skygge lige ved siden af hende og hun smilede venligt "Du må hellere skynde diq lidt for der iik er særlige mange menneske lige nu" sagde hun stille mens hun kiggede rundt for at der iik var nogen der skulle se hendes vinger for de ville bare skrige eller prøve at fange hende som de altid prøvede på og hun forstod dem sgu iik for hun vil joo bare kunne flye væk til hver en tid.

Hun skyndte sig ind under vingernes skygge, hun var bange fo at få solen på sig så kiggede på på Zofias vinger hun stod ventede på at hun ville forsætte fremad. Så hun kunne komme ind i et nærlæggende hus eller sted med tag. Hun betragtede englen hun var flot med disse vinger hvis bare hun havde sådan nogle smukke tingster på sin ryg.

Zofia lagde sine vinger om hende og lagde sin morgenkåben over hendes hovede og gik hurtigt hen mod et hus og håbede at kvinden kunne føle med der over så hun kunne i lå for solen. Hun åbnede hurtigt døren og gik hurtigt der ind og spredet sine vinger igen og rystede dem lidt da hun iik havde haft dem fremme i et godt stykke tid så det var altid dejligt at få dem ryste lidt.

hun kiggede taknemligt på Englen og trak sig automatisk hen i det mørkest hjørne. Hun lod sit blik falde på gulvet imens hun åndede lettet op. Hun var sometider en klov til det med tiden " Tak" sagde hun kiggede rundt var det hendes hus? Nej sikkert ikke, men det gjorde ikke noget hun skulle nok finde på undskyldning hvis dem ejede huset kom.
Men hun blev alligevel nød til at spørge " er det dit hus?" spurgte hun smilede forsigtigt.

Zofia smilede kært til hende "det var da så lidt" sagde hun stille og kiggede lidt rundt og fandt en stol og tog den med hen til hende så hun kunne sidde lidt ned "neej men så folkene går tidligere her fra med mange tasker så de skulle nok på ferie" sagde hun stille og kiggede sødt på kvinde "nåårh joo jeg hedder Zofia så du ved det" tilføjede hun efter lidt og strakte sig lidt.

Hun smilede forsigt til englen, hun betragtede stolen som det var noget mærkeligt at gøre sådan at sætte en stol hen til hende. Hun kiggede på den i stykke tid inden hun atter smilede svagt " så du er altså en engel?" spurgte hun, før atter rejste sig for gå hen og se om de havde gardiner der kunne blive trukket for vinduet så hun slap for se på den irrterende sol. Hun var jo ikke et dagsvæsen, men et af nattens væsner. Hun havde været vampyr længe. Athene kunne ingen gang huske hvordan hun var blevet vampyr mere, det eneste hun huskede var at hun kom hjem, hendes forældre lå døde. Sidste huskede var at vågne op i mørkt rum. Med en fyr hun ikke kendte, men siden hen kom til at kende rigtigt godt. Gad vide hvad der sket med hendes skaber det var langt tid siden hun havde hørt fra ham. hun vendte blikket imod englepigen " ved du hvorfor jeg ikke kan tåle solen?" spurgte hun med en mystisk stemme der var noget mørk, men ikke kold. Athene måtte vide om pigen vidste hvad hun var. Men englen havde intet at frygte. Athene ville ikke gøre hende noget. Pigen havde trodsalt reddet hende fra solen og det betød noget hos hende.

Zofia kiggede venligt på kvinden og smilede til hende og gik lidt rundt inde i huset og kiggede lidt på de ting de havde der hvor de var lige nu og det nu meget pænt sted hun havde sig hvor de kunne gemme sig fra solen og alle de folk der ver det.
Hun kiggede stille over på kvinden og nikkede stille til hende "Jaa jeg er bare en normale engle så jeg er iik farlig" sagde hun med et lille grin og fat noget stof som hun kunne hænger for vinduerne så der iik var lige så meget sollys her inde da hun havde regnet ud at hun var en vampyr da hun joo iik kunne være ude i solen.
Zofia gik over til kvinden og nikkede svagt "Jaa du er en vampyr for jeg kan kende diin lugt" sagde hun stille og hun kunne kende hendes lugt da hun været sammen med en vampyr da hun var på børnehjem og det var faktisk den eneste lugt hun kendte til andre væsner.

Hun smilede englen, var ikke som andre engle hun havde mødt, men de fleste engle hun havde mødt var enten endt som hendes middag eller også var de løben skrigende bort inden hun kunne nå bare at føre en simpel samtale. Hun betragtede englen, som intet havde frygte fra hendes side. Englen havde hjulpet hende. Hun betragtede atter rummet. Hun havde hvis ikke fået fat på englens navn " mit navn Athene Mekroplis" sagde hun stille før hun atter vendte sit blik rundt rummet. Huset fejlede bestemt ikke noget. Det var rigtigt flot, men det var ikke sted hun ville bo. Hun tog sin mobiltelefon op af lommen da den ringede. Det kunne kun være nogle fra hende firma. " hallo" sagde hun på græsk, det det var hendes underchef. Hendes ansatte kunne åbenbart ikke finde ud af noget som helst selv. Hun begyndte imens hun snakkede med ham i telefonen rejse sig og vandre frem og tilbage. Hele samtale forgik på græsk. Hun var vred, men skjulte det ret godt ikke en vred mine fortrak sig i hendes marmor ansigt. Hun rystede svagt på hovdet i det der lagt på i den anden ende. Hun betragtede kort englen, før hun begyndte sin vandring igen. Hun kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde fået hendes tegninger til en deres kunder, som skulle havde lavet noget om på deres hus. Hun sendte dem til ham igår.

Zofia smilede bare kært til hende og slappede stille af og skrækte sig lidt da hun havde lidt ondt i ryg begrund af hendes vinger men hun havde vant til det nu da hun joo havde haft dem i rigtig mange år snart. Hun kiggede stille på hende "Hyggeligt at møde diq Athene" sagde hun venligt og kiggede stille på hende da hun begyndte at snakke græsk? eller hva det nu var for et sprog hun snakkede for Zofia vistet det iik helt hva det var for et sprog. Hun kiggede på hende da hun lagde på "Er alt okii?" spurgte hun stille om og kiggede bare kært på hende og smilede venligt.

" det var bare arbejde" sagde hun rystede svagt på hovdet, man ville sikkert tro at vampyr arbejdede på en natklub eller et eller andet sted hvor arbejdet forgik om natten. Men hendes arbejde forgik arkitekt branchen. Hun havde sit eget firma og det var lige idag at alt skulle gå galt. Men hun ville ikke snakke om sig selv. Så hun gik hen prikkede forsigtigt til englens vinger. hun ville gerne vide hvordan det var med sådan nogle.

Zofia fik et chok da hun rørte ved hendes vinger så hun kom til at baske lidt med dem men det var mest fordi det kindede lidt på dem. Hun vendte sig stille om mod hende og smilede bare venligt "Hva kan du godt lide mine vinger?" sagde hun med et lille grin og kiggede kært på vampyren som der nu virkede meget sød og venlig måtte hun sige. Hun kiggede lidt rundt selvom hun snart havde gjort det så mange gange nu så hun kunne hele rummet uden ad.

Hun trak hurtigt hænderne til sig idet hun mærkede at englen fik et chok ved at hun rørte ved dem, måske havde hun gjort noget forkert. Hendes blik var fast rettede på engelens ansigtigt for se om hun havde gjort noget som måske var forkert. De englen begyndte at grine åndede hun lettet op da det gik op for hende at hun faktisk havde holdt vejret. " ja de er smukke" sagdehun og kom selv il at grine. Det eneste der hvidt på hende var faktisk hele hendes krop.

Zofia grinede lige så venligt og vendte sig stille mod vampyren og strækte sine vinger helt ud så de næsten rørte væggene på begge side og kiggede bare kært på hende "De er meget smukke men oqså meget store" sagde hun med et lille grin og rystede dem lidt da der var noget der irriterende dem lidt. Det gav en helt vind når hun rystede dem der inde i det lille rum de var i.

Orv englens vinger var store, Athene var taknemlig tænk hvis hun skulle havde siddet under den båd resten af dagen og hvad så når solen gik ned den ville dræbe hende på stedet. Hun smilede kort. Før hendes opmærksomhed rettede sig imod barskabet som stod i det fjerneste hjørne, hun tøffede langsomt der over for se hvad familien havde af drikkelse. Hun kunne lige så godt for noget ud denne her dumme situation hun havde sat sig selv i. Hun mumlede svagt rystede på hovdet, der var ikke rigtigt noget, men fik så øje på champangen det gemt aller bagerst i køleskabet og hun samlede den op og smilede.
Hun betragtede kort engelen " hvae med noget at dirkke?" spurgte hun løftede flasken så englen kunne se den, men Athene var sikker på at kende svaret og det betød der mere til hende af den gyldene boblende væske som smagte så godt, men der var drog kun en ting som hun elskede mere og det var blod. Hun fnisede da hun kom til at tænke på den varme væske som strømmede fra halsen når menneskene eller engler for den sags skyld gik i hendes fælde, Athene betegnede sig sig hverken ond eller kold eller som god. Hun var bare til og havde måttet leve med at tage liv for at leve, det var ikke helt rigtigt hun kunne godt leve uden, men blev helt ustyrlig hvis ikke hun fik blod. Athenes hjerte var forlængest stoppet med banke, hendes hånd røg automatisk op til hendes bryst i den side hvor hjertet sad.
Athene sukkede svagt, men det betød vel ikke noget mere. Athene sukkede svagt hun havde ikke selv bestemt at blive vampyr, men hendes familie boede i sekt dengang hvor hun var lille hvor man faktisk tilbedte vampyrne som guder, og valgte vampyerne sit barn til blive vampyr kunne man komme til leve som konger. Det var også det der sket for hende. Hendes skaber havde en plan med hende, men det holdte ikke ret længe. Athene havde det ikke godt i hans nærvær og derfor stak hun og flyttede her til.
Athene havde måske endda stadig efter kommer fra sine søskende som hun forlod, Athene holdte aldrig kontrakten til dem, vidste derfor ikke rigtigt hvad der sket med dem. Sometider ville hun ønske at hun var blevet, men på den anden side ville det være rart se dem holdte af blive gammel og en selv kunne ikke få den luksus at blive gammel sammen med dem. Athene stod et stykke tid med hånden for brystet. før hun atter kiggede på englen.

Zofia kiggede stille over på hende og rystede lidt på hovedet for hun blev nemlig nemt fuld så hun ville helst iik drikke for meget for sidst hun gjorde det blev hun ujomfru så hun ville helst iik ha der skulle ske noget igen.
Hun kiggede stille rundt og tog lige så stille sine vinger ind til sig igen så de iik fyldte så meget inde det rum de var i for det var svært at gå rundt sådn men det var oqså svært at gå forbi hende når hendes vinger var ude.
Hun kiggede over på vampyren og så hun holdte sig for sit bryst men kunne iik helt finde ud af hvorfor hun gjorde det og ville hellere iik spørger ind til det for det var iik altid lige rart at nogle spurgte ind til sådn noget for tit ville bare være alene om det.