Bliver man forstyrret eller??? //Frit emne, så join med guys and girls//

Zofia fly videre hen mod sygehuset så hun kunne få elver pige ind så hun kunne blive reddet for det her fortjente ingen syntes hun men hun var joo oqså en god engle så hun kiggede joo på alt og alle og syntes at de var gode selvom hun vistet at det ondt meget af det for det vistet hun fra sin barndom som hun iik helt kunne huske længere da det hele var væk nu.
Zofia hørte nogen bag dem og kiggede stille tilbage og kunne se at det var Mina så hun sat farten op og sly nu så hurtigt hun kunne og det var faktisk pænt strækt da hun joo havde øvet sig i rigtig mange år snart.

Mina så hende sætte farten op, hun mærkede at englen var lige i rækkevidde til at hun kunne nå hende med hendes kræft, men det ville være for kedeligt. Desværre for Zofia, så havde Mina også øvet meget. Mina gjorde hendes vinger endnu større, hun havde ca nu en vingefang på ca 7 meter. Så fløj Mina lyn hurtigt efter Englen og hun nærmede sig hurtigere og hurtigere ind på Zofia. Så strakte Mina en hånd frem og Zofia kunne lige pludselig mærke at elveren gipse, og blød kom ud af kvindens mund, og hendes øjne rullede bag i hovedet og hun var død. Mina smilte, gad vide hvordan englen har det nu? Hun må da føle sig så dårlig over at hun ikke fik reddet hende, og nu er englen sikkert fyldt med vrede, så vil der måske blive en kamp. Mina glædede sig til den, hun vidste godt at englen var meget svagere end hende, men hun elskede at høre englers knogler brække, for de knaste meget når de er så hule som de er.

// Undskyld fordi jeg først svare nu men har iik noget krea til det //

Zofia kiggede ned på elver kvinde og kiggede lidt rundt og fandt et rolig sted hvor hun kunne fly ned og lagde stille elven kvinden og kiggede ned på hende og nussede stille hendes hår "Undskyld" hviskede hun stille mens der fald en lille tåre på hende for hun havde joo på en måde lovet elven at redde hende men det nåede hun iik selv om hun så gerne ville havde reddet hende men nu er det hele lige meget syntes hun bare og krammede stille kvinden og lagde hende stille ned og lagde sin jakke over hende.

Zofia rejste sig stille om og der faldt en lille tåre ned på elven igen da hun meget ked over at hun iik kunne redde hende som hun gerne ville kunne nå men det bedste hun kunne var at sende en eller anden som der kunne finde en men hvem? Nåårh joo et dyr hva ellers? Hun lagde stille en lille kat i luften og sat den foran elven og snussede stille til hende og løb hurtigt afsted for at finde nogen andre elver som der kunne komme og begrave hende.

Zofia kiggede stille efter katten og lukkede stille sine øjne så hun kunne se hvor langt katten var noget og den havde fået nogen. Zofia åbnede sine hurtigt da hun kunne mærke nogen der kiggede på hende og vendte sig hurtigt og kunne se Mina's øjne som der lysede lidt bag hende "Hva vil du nu?" sagde hun stille og kiggede lidt rundt og lukkede sine øjne igen og kunne se at katten var her om lidt med rigtig mange elver og hun åbnede hurtigt sine øjne og kiggede hen på hende "Hvis det er miq du er ude efter så lad os finde et andet sted" sagde hun stille mens hun kiggede tilbage og kunne hører de andre så hun fløj hurtigt om da hun iik ville se af dem men hun havde lagt en lille fjer på elver kvinden så de vistet at der var en der havde lagt hende der.

Zofia kiggede stille ned på elverne der kom og de fandt den anden elver kvinden og katten forsvandt stille ud i luften og elver kiggede stille lidt op da de så der lå en fjer på kvinden og Zofia fløj hurtigt væk mens hun kiggede efter Mina og håbede lidt at hun fløj efter hende for hun var sur og bange men oqså ked over det hele og vistet iik helt Hvilken føles hun skulle vælge lige nu for det hele var så mærkeligt lige nu syntes hun for der var så mange føles hun iik havde haft i mange år snart.

Zofia kiggede stille ned på jorden og fat sted hun kunne flye ned og gjorde det lige så stille og rystede sine vinger lige stille og kiggede efter Mina mens hun bare stod og prøvede at samle sine føles til en istedet for 3 som hun havde lige nu og kunne iik rigtig finde ud af hva hun skulle lytte efter for hvis det stod til hende ville hun bare hjem og passe sig selv.

Zofia kiggede stille over på hende og vælget at være sur på hende for hun var virkelig ond mod alle der kom i vejen for hende "Hva fuck er det du vil?!" sagde hun surt og kiggede stille rundt og sukkede lidt "Du vil bare dræbe alle og iik andet! har du slet iik overhovedet at få nogen venner som du kunne snakke med og iik slå ihjel?" sagde hun stille med en lidt mere rolig stemme mens hun kiggede ned igen.

Zofia knyttede stille sine hænder men træk vejret stille og roligt og kiggede lige så stille op "Jeg vil iik gå over på den onde side overhoved" sagde hun stille mens hun kiggede lidt rundt og sukkede igen og vill gerne flye væk så hun kunne slippe for Mina og bare kunne komme hjem og slappe af igen og måske prøve at glemme alt det her.

Zofia kiggede stille op ham og knækkede sammen og kunne iik klare det her mere så hun begyndte at græde og tog sine hænder op foran sit ansigt og rystede lidt på sin krop og ville bare glemme alt det her og bare væk fra alt og alle.
Hun kiggede stille op på hende og græd lydløst mens hun kiggede på hende "Du fortjener at dø men vil iik slogs med diq for jeg vil iik være ond lige diq" sagde hun stille og kiggede ned igen "Jeg ved joo at du kan slå miq ihjel når du vil" hviskede hun stille.

Zofia kiggede stille over på hende "Jeg er iik en engle der slå de onde ihjel for sådn er jeg iik" sagde hun stille mens hun kiggede ned i jorden igen og græd lidt over det hele det for hun kunne iik klare mere af alt det her og hun stillede for mange spørgsmål.
Hun kiggede på hende "Hva vil du så med miq?" spurgte hun stille om og træk vejret stille og roligt og blev ved med at kigge over på hende og vistet iik hva hun skulle gøre og eller sige.

Zofia kiggede på hende "Jeg gider iik mere bare lad miq gå" sagde hun stille mens tårerne løb ned af hendes kind for hun kunne intet gøre for at hun iik skulle slå flere ihjel for hun ville iik slå hende ihjel for sådn var hun bare iik man.
Hun kiggede væk og begyndte at ryste lidt over hele kroppe og vistet iik om hun skulle stikke af eller hva hun skulle gøre lige nu.

Zofia græd bare og kiggede ned i jorden og var helt stille og træk vejret lidt hurtigt da hun var meget bange for at hun ville blive slået ihjel lige nu men hun var iik sikker at det ville ske da Mina havde sagt at det ville hun iik men man vistet aldrig joo.
Hun lå bare og ventede på at hun ville dø så hun lukkede sine øjne og lå lige så stille som hun kunne og tænkte på sine forældre hun snart kunne se men det var joo svært at slå en engle ihjel da de var døde.

Zofia åbnede stille sine øjne og kiggede på hende og ville iik svare hende på hendes spørgsmål for hun ville væk og være sikker på at de andre elver havde begravet hende der kvinden som Mina slog ihjel i hendes arme.
Zofia kyttede sine hænder hårdt da hun kom til at tænke på hende kvinde og var ved at være godt sur på hende for hun ville redde de andre og være der for dem for hun ville iik løbe hjem overhoved men holde øje med Mina for hun skulle iik slog flere ihjel.
Hun faldt ned på øjne og lå bare stille med knyttede hænder.