Bliver man forstyrret eller??? //Frit emne, så join med guys and girls//

Zofia en lille ung engle hva ude og gå en lille tur uden for byen da hun iik rigtig kendte stederne her for hun var joo næsten lige flyttet her til så hun vistet faktisk iik noget som helst om stederne her. Hun havde en lang løs lyseblå kjole på som der gik helt ned til sine sko og så havde hun en lang hvid tynd jakke ud over da hun skulle skjule sine vinger og hun havde nogle små lyseblå sko med hvide blomster på. Hun gik stille op mod en bakke hvor der lå en eller anden kvinde midt i solen og hun lå med lukkede øjne. Hun gik stille hen mod hende med små stille skridt og hun stod nu foran hende så hun skyggede for solen "Hejsa" sagde hun stille mens hun kiggede sødt på kvinden.

Zofia gik lidt tilbage da hun rejste sig op og kiggede stille på hendes ører og slappede stille af da hun kunne se at hun var en elver så det gjorde iik så meget hvis hun kom til at se hendes vinger. Hun smilede venligt til kvinden "Du må undskylde hvis jeg forskrækket diq for det var iik miin mening" sagde hun venligt mens hun samlede sine hænder på mindten af maven og smilede bare til kvinden. Zofia rakte stille hånden frem "Jeg hedder Zofia" sagde hun med et venligt smil på læben. Hun slappede stille af i sin krop og kggede lidt op på himlen og derefter hen på kvinden igen og smilede lige så venligt til hende.

Zofia smilede bare venligt til hende og kiggede stille på hende med sine lyseblå øjne "Hyggelig at møde diq Mina" sagde hun venligt mens hun stille tog sin hånd til sig igen og samlede sine hænder på midten af maven. Hun kiggede stille på kvinden og smilede bare sødt til hende "Jeg er bare ude og gå en lille tur da jeg næsten lige er flyttet her til" sagde hun venligt og strækte sig lidt og rystet stille sine vinger inde under hendes jakke og der faldt en lille fjer ned på jorden.

Zofia kiggede stille på hende og smilede bare stille til hende. Hun rystede lidt da hun kunne mærke noget ved sine knogler men hun tog sig iik rigtig af det da hun joo iik vistet helt hva det var og hun gad heller iik lige finde ud af det nu. Hun kiggede stille på hende "Jeg er de 100 år nu" sagde hun stille "Hvor gammel er du da?" tilgføjede hun efter lidt og kiggede op på himlen og smilede bare sødt for sig selv.

// Jaa det er det //

Zofia kiggede bare glad på hende "Nåårh okii så er du da ung" sagde hun venligt og kiggede lidt op på himlen og havde sådn lyst til at flye en lille tur men lige nu stod hun joo og snakkede med Mina og det ville hun meget hellere da hun gerne ville lærer nogle nye folk at kende. Hun kiggede stille på ham og smilede bare glad til hende og var rigtig glad i dag og hun vistet enlig iik helt hvorfor men det var joo meget dejligt.

Zofia grinede lidt over det hun sagde for hun havde joo rart i det hun sagde for hvis Zofia var menneske ville hun nok være dø nu da hun er 100 år joo. Hun kiggede stille på hende og vistet iik helt hva hun skulle sige eller gøre lige da hun meget genert og iik snakkede så meget igen men hun tænkte da lidt over hva hun kunne sige til hende.

Zofia kiggede lidt bange på hende og gik lidt tilbage "Ii..iik noget vil bare gerne snakke" sagde hun stille mens hun gik lidt mere tilbage og tog stille sin jakke af for at gøre klar til at flye hvis der skete noget he lige om lidt for det var hun lidt bange for at der gjorde for hun meget skræmmene lige nu og hun vistet iik helt hvorfor hun blev sådn for hun havde iik noget imod at hun var en sortelver for hun ville bare gerne møde nogle nye folk.

Zofia slappede stille af i kroppen da hun gik lidt tilbage og kunne se på hende og at hun lyttede efter et eller andet men hun kunne iik selv hører noget eller nogen "Hva er der?" sagde hun lidt bange og kiggede lidt rundt men hun kunne iik se nogen eller noget "Skal jeg flye op og se om der kommer nogen?" spurgte hun stille om og kiggede lidt op på himlen.

Zofia løb hen til elver kvinden og holdte stille om hende og tog sin jakke af og rev den i stykker for binde det rundt om hendes arm for hun ville bare hjælpe men det var svært når hun iik rigtig kunne gøre noget andet end at sidde der ved elver pige og holde stille om hende og prøve at få hende til at falde til ro. Zofia spredte stille sine vinger og sat sig stille ved siden af elver pigen og rullede stille den ene vinge om hende for at få hende til at falde lidt til ro mens hun kiggede over på Mina og var ved at være lidt sur på hende for hun var iik særlig sød mod de andre.

Zofia kiggede bare med store øjne på det hele og var ved at græde men hun vistet at hun iik kunne hjælpe de andre elver men hun kunne hjælpe pige så hun rulle sin vinger ud igen og gik om bag pigen og tog fat rundt om hendes mave og begyndte stille at flye op mod himle for at få hende på sygehuset så hun kunne rask for hun kunne joo desværre iik hjælpe de andre da hun iik havde sådn evne men det ville hun rigtig gerne ha.

Da Zofia var ved at falde ned holdte hun stille om elver pigen for at hun iik skulle slå sig for hårdt hvis de ramte jorden med det sammen. Hun kiggede stille hen på Mina og syntes iik at hun var særlig sød længere men at hun var rigtig ond mod de andre eller var det mere omvendt? hun var iik helt sikker på det da det joo var elver pigen der angreb først og iik Mina man alligevel burde hun iik være så hård mod detm. Zofia lagde sine vinger om elver pigen og kiggede stille op på Mina og vistet iik hva hun skulle gøre for hun var joo bare en lille engle der intet kunne andet end lave små dyrerunger.

Zofia fik lidt et chok da hun knækkede sammen lige foran dem og hun kiggede stille på hende og holdte blidt om elver pigen med sine vinger. Hun spredte sine vinger hurtigt og to fat om elver pigen og fly højt op i luften.

// krea svigter //

//gør ikke noget //

Mina tog hænderne om hans hals og glemte til. Minas finger blev til kløer og borede sig ind i halsen på ham, så han faldt da om blødende. Mina rejste sig stille og så på sit værk og smilte, hun gik ned på knæ og tørte blodet af sig, så fik hun en fornemmelse at hun havde glemt noget. Så hørte hun de fjerne vingeslag og vendte sig om og så englen flyve væk. Fandens også, men hendes irritation forsvandt som dug for solen, og et grufuldt smil kom på hendes læber. Så nu er legen blevet så meget sjovere, hun så efter englen. Så lød der revner som om noget brød igennem tøjet og ud af ryggen på Mina var der store skeletvinger, så begyndte der at komme en papirtynd kalkmenbran imellem vingerne, og Mina kunne næsten ikke lade vær med at grine, det her var bare så sjovt. Hun mærkede hendes egen blod flyde i hendes blodåre, og hendes hjerte pumpede hurtigere. Mina elskede at jage, hun lignede på nogen områder som en vampyr, for hun elskede at jage og lege med hendes bytte. Hun strakte vingerne ud og hun var klar for hendes knogler var nu hule, som en fugls eller ens engels knogler. Mina sprang i luften og foldede sine kridhvide vinger ud og svævede let igennem i luften, hun havde intet hun skulle skynde sig med, for hun vidste hvor englen var hele tiden. Mina satte farten op så hun nærmerede sig mere og mere ind på englen.